1-2 dages levering
100% anonymt & sikkert
29 kr fragt / Fri over 699 kr
30 dages returret
5 stjerner på Trustpilot
Intimlegetøj
Bedre Sex
Lingerie & Forspil
BDSM
Tilbud
0
Indkøbskurv
Søge forslag
Kategorier
Produkter
Kom godt i gang med prostata massage. Guide til en ny form for nydelse
Derfor skal du prøve prostata massage

Kom godt i gang med prostata massage. Guide til en ny form for nydelse

Derfor skal du prøve prostata massage

Er du en af de mange, som aldrig har prøvet prostata massage? Eller ved du måske slet ikke, hvad det er? Har du brug for hjælp til at komme i gang, eller er du bare lidt nysgerrig?

 

Denne artikel giver dig de svar, som du måtte have brug for. Vi forklarer dig hvad en prostata massage er, og hvorfor du bør give dig selv den glæde at prøve det – mindst én gang. Vi giver dig også en guide til, hvad du skal gøre, når du giver eller modtager massage af prostata, og hvordan du kan bruge alt fra dine fingre til stimulerende sexlegetøj.

 

Og vi lover dig, at du ikke bliver skuffet. En prostata massage giver masser af nydelse, og orgasmen er meget intens – og så er det en dejlig måde at udforske dit sexliv og komme tættere på din partner på.

Hvad er prostata?

Måske føler du dig en smule forvirret lige nu. For hvad er en prostata overhovedet, og hvorfor skal man massere den? Det gælder måske især dig, som er en kvinde. Så er det nemlig langt fra sikkert, at du har styr på denne del af den mandlige anatomi.

 

Prostata er en kirtel, som alle mænd har. Kirtlen er med til at producere og stabilisere sædvæsken. Men i modsætning til testikler og penis kan man ikke se prostata udefra. Den sidder nemlig lige under urinrøret og kan dermed kun mærkes inde fra endetarmen.

 

Prostata er ikke særlig stor. Den er sidder omkring 4 centimeter oppe, er ca. 2 centimeter i diameter, og minder i formen om en valnød. Hos Sexlinien kan du læse endnu flere detaljer om kirtlen og dens funktioner. 

Har kvinder en prostata?

Nej, det har kvinder ikke. Fordi prostata er til for at hjælpe med sædproduktion, er kirtlen overflødig hos kvinder. Derfor er prostataen ét af de steder, hvor der er afgørende forskel på mænd og kvinders kroppe.

 

At være kvinde og “mangle” en prostata er dog på ingen måde det samme, som at du ikke kan deltage i og nyde en prostata massage. Partneren spiller nemlig en helt essentiel rolle i processen. Og for kvinden kan det være skønt at se den nydelse, som ens sexpartner eller kæreste opnår gennem stimuleringen af prostata.

Prostata massage - hvad går det ud på?

Men hvad går prostata massage helt præcist ud på? Det er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål at få svar på – både som mand og som kvinde.

 

Prostata massage går ud på at stimulere prostatakirtlen for at opnå seksuel nydelse. Det kan du gøre med en finger eller et stykke sexlegetøj. For at massere skal man trænge ind i anus, finde kirtlen og gnide eller trykke forsigtigt på den. Hvis massagen bliver udført rigtigt, vil nydelsen bygge sig op og ende i en intens orgasme.

 

Prostata massage kan udføres på egen hånd eller sammen med en partner. Det er ikke svært, men det kræver noget øvelse. Som alle andre former for orgasmer er den nem at opnå for nogle. Andre må kæmpe lidt mere for det. Nøglen er især at slappe af, stole på sin eventuelle partner og tage sig tid.

Det er helt normalt

Rigtig mange danskere har svært ved at tale om sex og om deres fantasier og lyster. Derfor kommer mindre kendte sex-aktiviteter som prostata massage nemt til at virke som tabu. Fordi meget få mennesker taler om det, kan man virke som den eneste i verden med denne slags lyster.

 

Men prostata massage er helt normalt. Faktisk er der rigtig mange mennesker, der interesserer sig for det. Det viser vores analyse af internetsøgningerne på emnet i Danmark og i Europa. Her kom det blandt andet frem, at:

 

  • Cirka 1200 danskere laver en google-søgning på emnet “prostata massage” hver måned
  • Tyskland, Danmark og Østrig er de lande, hvor folk viser størst interesse for emnet (13.000 søgninger om måneden  i Tyskland, 1200 i Danmark og Østrig)
  • De populære søgninger lyder på hvad prostata massager er, og hvordan man udfører den

 

Du er altså på ingen måde alene med dit ønske om at vide mere eller måske endda prøve kræfter med prostata massage. Derfor kan du kaste dig ud i det uden skam eller uden forbehold – men hvad er det egentlig, der gør denne form for massage så skøn?  

Hvorfor føles det godt?

Umiddelbart kan tanken om at få masseret en kirtel i anus måske virke en smule underlig – og måske endda også en smule intimiderende. For hvorfor er det lige, at det føles godt?

 

Som med alle andre former for sex, så er nydelse og præferencer meget individuelle. For nogle vil massage af prostata måske være en åbenbaring. For andre vil det være en sjov oplevelse, som de ikke har behov for at gentage.

 

Men fakta er, at prostata kan stimuleres og derigennem give dig eller din partner en nydelsesfuld oplevelse. En oplevelse, som mange beskriver som ekstra intens og fantastisk.  

Oplev stor og anderledes nydelse

Mange af os sidder fast i en opfattelse af, at kvindens vagina og mandens penis er de eneste områder af kroppen, der kan stimuleres til orgasme. Men vidste du, at området omkring anus og endetarmen indeholder tusindvis af utrolig sensitive nerveender?

 

Prostata er en del af dette område. Når manden bliver ophidset, svulmer prostataen op og bliver endnu mere sensitiv end normalt. Derfor er den et oplagt punkt at gå efter, hvis du gerne vil udforske det seksuelle potentiale i området omkring endetarmen.

Det mandlige g-punkt

De fleste har nok hørt tale om det kvindelige g-punkt som kilde til stor nydelse og fantastiske orgasmer. Og faktisk er det helt korrekt at betragte prostata som mandens udgave af g-punktet.

 

Det betyder, at din eller din partners prostata ikke kun er god at pirre for at opnå en penisorgasme. Ligesom hos kvinden er det nemlig også muligt at opnå orgasmer, som kommer fra det mandlige g-punkt.

Om prostataorgasmen

Mange mænd med erfaring med prostata massage fortæller, at det har været muligt for dem at opnå en prostata orgasme. Denne type af orgasme resulterer for det meste også i sædafgang – derfor kan den minde meget om en penisorgasme.

 

Men mændene fortæller samtidig, at en prostata massage kan føles meget anderledes og for manges vedkommende mere intens. Ifølge Sexlinien.dk beskriver de blandt andet denne form for orgasme som:

 

  • Mere dyb
  • Længerevarende
  • Vejen til større ekstase

Hvordan giver man prostata massage?

Nu har du efterhånden fået et indblik i, hvor lækker og givende en prostata massage kan være. For dig, der skal modtage den, er der potentiale for masser af nydelse. For dig, der giver den, kan du se frem til glæden ved at give din partner en orgasme af en anden verden.

 

Men prostata massage kan hurtigt blive en akavet og lidt ubehagelig omgang, hvis du eller din partner ikke har styr på det. Og det kan gøre, at I ikke har mod på at prøve igen. Derfor giver vi dig her en nem guide til, hvordan du forbereder dig på og udfører en succesfuld prostata massage.

Vigtigt med grundig forberedelse

Grundig forberedelse både inden og under jeres massage-sekvens er vigtig af forskellige grunde.

 

For det første er det vigtigt at snakke længe og meget om det hele. Hvis du prøver prostata massage af sammen med en partner, skal I begge have lyst til det. Det er også en god idé at forventningsafstemme lidt. Vil I for eksempel gå hele vejen første gang? Eller vil I starte med at lege lidt med området omkring anus og endetarmen – for eksempel med rimming eller forsigtigt penetration med en finger?

 

Men det er også vigtigt at tage jer tid til at forberede prostata på berøringen, når I er i gang med at have sex. Gennem langsomt, sensuelt forspil kan I sørge for, at begge parter er afslappede og tændte. Det er også en god idé at røre ved penis og hjælpe manden på vej mod orgasme på denne måde. På den måde svulmer prostata op og bliver nemmere at stimulere.

Hav styr på hygiejnen

En anden vigtig ting er hygiejnen. Hygiejne er altid vigtig under sex. Men den spiller en særlig stor rolle, når det handler om området omkring endetarmen. Her er der nemlig større risiko for bakteriespredning.

 

Det kan være en god ide at gå i bad inden alle former for analsex[a]. Endetarmen er for det meste ren, men det kan hjælpe dig til at føle dig mere afslappet. Sørg også for at vaske fingre og hænder godt bagefter.

Trin for trin

Dette er en guide til, hvordan en prostata massage kan forløbe. Men husk på, at vi alle er forskellige. Du eller din partner kan med fordel tage udgangspunkt i guiden. Men mærk jer frem til, hvad der i sidste ende fungerer bedst for jer.

 

  1. Når I begge er tændte, kan du eller din partner bruge fingre, tunge og læber til at pirre og stimulere mellemkødet, penis og området lige omkring endetarmsåbningen.
  2. Når modtageren af massagen er afslappet og tændt – måske endda tæt på en penisorgasme – kan du eller din partner indføre en finger i endetarmen. Her er det en god idé at bruge rigelige mængder af en god glidecreme. Det er en god idé at gå på toilettet, inden I for alvor går i gang.
  3. Brug fingeren til at lokalisere prostata. Den sidder mellem 3 og 7 centimeter oppe og sidder ind mod penis. Normalt føles den som en lille, rund kugle, måske med en let nubret overflade.
  4. Du kan vælge at bruge fingeren til at massere prostata. Du kan også vælge at bruge et analt sexlegetøj i stedet for. Sexlegetøjet kan give en mere effektiv og intens oplevelse. For nogen er det dog også en smule grænseoverskridende. Mærk efter, hvad du eller I har det bedst med.
  5. Brug fingeren eller dit udvalgte sexlegetøj til at trykke på prostata på en måde, der føles rar. Mange guides anbefaler at holde trykket i flere sekunder for så at give slip. Hvis du/I gør det rigtigt, vil du mærke en dyb og anderledes form for nydelse.
  6. Fortsæt indtil manden opnår orgasme, eller I ikke længere har lyst. Det er ikke unormalt, at der kommer en form for sædafgang i forbindelse med massagen eller orgasmen.

 

Det er ikke sikkert, at det lykkes for jer første gang. Hvis det føles underligt eller ubehageligt, så er det en god idé at stoppe. Så kan I prøve en anden gang i stedet for – det skal nok lykkes hen ad vejen.

Prostata massage og sundhed

I denne artikel har fokus været på den nydelse, som massage af prostata kan give dig eller din partner. Men i nogle kredse mener man, at denne form for massage også har sundhedsmæssige fordele. Der er dog endnu ingen legitime lægefaglige undersøgelser, der underbygger dette.

 

Argumenterne for prostata massagens fysiologiske effekter stammer mest fra mindre studier eller førstehåndsberetninger. Det hele bunder i idéen om, at massagen renser prostatakanalen – kanalen, der forbinder prostata til urinrøret og sædlederne. Dette mener man blandt andet kan være med til at minimere rejsningsproblemer og prostatitis, som giver smerter, når man tisser.

 

Lægevidenskaben diskuterer stadig den reelle effekt af prostata massage i forhold til behandling af sygdomme. Men i forhold til den seksuelle sundhed er der ingen tvivl om, at prostata massage kan gøre underværker. Nydelse og orgasmer er nemlig med til at skabe balance i krop og sind.

 

 

 

 

 

Shop the experience

Måske kan du også lide

Produktet er lagt i din kurv
Baseret på din varekurv

Passer perfekt sammen

Baseret på din varekurv

Anbefales til dig

Trender lige nu

Andre kunder har lige købt disse

1-2 dages levering
Vi forventer at kunne levere din pakke indenfor 1-2 hverdage. Bestiller du inden kl. 14.45 afsender vi pakken samme dag.
Bring Instabox Budbee UPS
29 kr fragt / Fri over 699 kr
Vores leveringspriser starter fra 29 kr. Vi tilbyder forskellige leveringsmetoder og fragtselskaber, som vælges ved bestilling. Ved køb for over 699 kr får du fri fragt på din ordre.
100% diskretion
Din pakke afsendes i en diskret og anonym pakke. Afsender er anonymiseret på pakken og ligeledes i betalingsinformationer. Indholdet af din pakke vil ikke være synligt eller tilgængeligt for andre.
Anonymt paket
30 dages returret
Du kan returnere dine produkter indenfor 30 dage, såfremt de ikke er taget i brug eller beskadiget. Vi dækker ikke udgifter forbundet med returnering. Ved åbnet emballage tages hygiejneprodukter ikke retur.
Det siger vores kunder
Fremragende
Trustpilot
4.6 af 5.0
255 anmeldelser på